Eriksen Vinhandel har eksisteret i 20 år. Vinhandlen huserer i Nygade 4, 4300 Holbæk, hvor hver kvadratmeter af den i alt 180 kvm store vinhandel er fyldt med spændende specialiteter.

Et stort udvalg af delikate og eksklusive dråber præger vinhandlen, som især har specialiseret sig inden for whisky, cognac og portvin, men har desuden et bredt udvalg af spændende rød- og hvidvine samt en række spiritustyper. Endvidere er der et unik udvalg af egne rom- og cognacaftapninger - eksklusivt leveret til Eriksen Vinhandel.

Sortimentet rummer desuden en lang række smagfulde tobaksblandinger samt et flot udvalg af piber og cigarer. Aromafyldte og friskkværnede kaffeblandinger vil også være at finde i vinhandlen, som desuden jævnligt afholder smagninger inden for udvalgte temaer.

Eriksen Vinhandel er kendt for sine spændende gavekurve fyldt med dejlige delikatesser, lækre italienske specialiteter som pesto, olivenolier, delikate chokolader - samt meget meget mere.

Vinhandlen er erfaren leverandør af alt inden for firmagaver - uanset om det er til en reception eller julegaver. Der findes et utal af spændende kombinationer - lige fra temagaver inden for gin/tonic, unikke Eriksen Vinhandel rom-/cognac-aftapninger, chokolade/delikatesser til de mere traditionelle vingaver. Der bliver sørget for alt - inspiration og vejledning til den rette gave som passer til dit image, indpakning samt levering - alt sammen til tiden. Så bliver det ikke nemmere......!

Alt i alt en perle for de delikate ganer......kig forbi og bliv inspireret!