Chateau Latour Pauillac 1985

Chateau Latour sendte i 2012 chokbølger gennem vinbranchen, da folkene bag Latour bekendtgjorde, at de ikke længere ville sælge deres vine en primeur. Vinene ville først blive frigivet, når man mente, de var klar. Punktum.

Det var et brud på årtiers praksis med at reservere og betale for vine, der endnu befandt sig i slottets kældre i Bordeaux og først blev sendt på markedet et par år efter høsten. Ledelsen på Château Latour havde dog så stor tiltro til deres strategi, at de ikke frygtede, det gik ud over salget.

Ejendommen, der stammer helt tilbage til 1300-tallet og op gennem de følgende århundreder har været ejet af forskellige familier, fik sit navn efter La Tour Saint-Maubert (Saint-Maubert tårnet), der fungerede som en slags udkigstårn. Det blev for mange hundrede år siden jævnet med jorden, og det nuværende tårn, som skulle blive slottets vartegn, blev først opført i perioden 1620-30. Det blev bygget som et dueslag og havde således intet at gøre med slottets navn.

Da Alexandre de Segur de Francs hen mod slutningen af 1600-tallet giftede sig med Marie-Therese de Clausel, blev La Tour de Saint-Maubert indlemmet i hans familiedynasti. Inden sin død nåede han i øvrigt at erhverve Château Lafite, og hans søn Nicolas-Alexandre videreførte trenden med opkøbene af både Mouton-Rothschild og Calon-Segur. Latour var i familiens eje i 300 år.

8.000,00
Lager: Kun 1 stk. tilbage
Featured Recommendations
Others also bought
You might also want
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: