Rozés Colheita 1950

Rozès blev grundlagt i 1855 i Bordeaux af M. Ostende Rozès. Få år senere begyndte handlen med portvin, en succes man i dag kan takke sønnen Edmond Rozès for.

I 1938 etablerede Rozès sig i Vila Nova de Gaia, og på dette tidspunkt var firmaet allerede kendt for meget fin kvalitet af portvin. Aktiviteterne blev standset under 2. Verdenskrig, men blev genoptaget i 1959. Indtil 1974 fortsatte firmaet som et familieforetagende, hvorefter det blev solgt til Pedro Domecq S.A. - Luxemburg. I 1977 blev firmaet overtaget af Moet Hennesy S.A., og i 1999 blev Rozès Port overtaget af champagnefirmaet Vranken Monopole/Pommery.

Rozès har købt denne Colheita i 2017 på en auktion over sjældne vine fra Casa do Douro.

Casa do Douro blev oprettet i 1932, hvor den økonomiske situation ikke var særlig god i Portugal. Der var som følge af depressionen efter Wall Street-krakket i 1929 høj arbejdsløshed i Dourodalen og generelt dårlige økonomiske tider i hele Portugal.

Efterdønningerne efter Wall Street-krakket kunne tydeligt mærkes på eksporten af portvin, hvor man oplevede et markant fald i både salgspriserne og mængden af portvin, der blev eksporteret. For at minimere krisen i Douro-regionen blev det første indgreb i produktionssektoren foretaget af den portugisiske stat, som ønskede at regulere forholdet mellem de involverede parter.

Derfor blev Casa do Douro i slutningen af 1932 oprettet som en sammenslutning af vindyrkere med obligatorisk medlemskab under statskontrol. Casa do Douro skulle repræsentere Douros landbrug, og målet var selvregulering ved at begrænse produktionen af portvin og på den måde regulere udbuddet samt fastsætte minimumspriser for indkøb af vindruer fra vindyrkerne.

Casa do Douro blev også ansvarlig for at yde kredit til vindyrkerne. Da Portugal i 1986 kom ind i EU mistede Casa do Douro sin rolle som markedsregulator, og i december 2015 blev Casa do Douro betragtet som ophævet. Men i den periode, hvor Casa do Douro var aktiv på markedet, fik man samlet en mængde gamle portvine sammen.

1.950,00DKK
Lager: På lager
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
spacer