Plantation Ping X Trinidad 26 years old
Ping X Trinidad 26 Years er sandsynligvis én af de mest eftertragtede rom fra Plantation. Og med god grund! Det er nemlig det legendariske destilleri, Caroni, som har leveret rommen i flasken. Caroni er nu lukket, og chancerne for at smage rom fra deres famøse kedler bliver færre og færre. Men Plantation Ping X er også en atypisk Caroni, idet de typiske noter af diesel, tjære og nylagt asfalt bøjer sig for en delikat karamelsødme.
Ping X er frigivet i forbindelse med ejeren af Juuls Vin og Spiritus, Michael Madsens, 40-års jubilæum i branchen. Rommen er tappet i en flot karaffelflaske og leveres i en prægtig, lakeret trækasse.
Farve: Mørk mahogni
Duft: Meget fyldig og intens duft med ahornsirup og ristede kastanjer, sandeltræ, læder, sød lakrids og appelsin med nelliker.
Smagsnoter: Tung og opulent. Et overflødighedshorn af flødekaramel, kaffe og toppen af drømmekagen.
Serveringsforslag: Bør drikkes rent
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.