Domaine du Pegau Reserve Chateauneuf du Pape 2018

Fantastisk årgang af Pegaus mest kendte Cuvée, som efterhånden har noget af en fanskare. Réservée er en blend af intet mindre end 13 forskellige druesorter – dog klart domineret af 80% Grenache. Laurence Féraud kører samme forløb her som med topvinen Da Capo. klaserne presses hele, fermentering på cementbeholdere uden tilsætning af gær og endelig 2 års modning på brugte egefade.

Især historien spiller en stor rolle for Laurence og Paul Féraud. Familien har dyrket vin på stedet siden 1670 og har siden 1733 anvendt druerne til vinproduktion. Og da Laurence i 1987 foreslog sin far at inddrage 7 hektar til skabelsen af et nyt vin-brand, blev det også historien, der leverede navnet. Pegau betyder nemlig amfora, som var de krukker, man havde vinen i tilbage i tiden … også tilbage i Romer-tiden. Og Laurence havde selv fundet et par stykker af dem under arbejdet på familiens marker.

Domaine du Pegau blev hurtigt en fuldtræffer og allerede 1990-årgangen blev solgt til oversøiske markeder. Siden har Laurence og Paul udvidet løbende og i dag råder Domaine du Pegau over mere end 70 hektar, hvor der primært dyrkes druer til de røde vine. Metoderne er de gode gammeldags. Der høstes i hånden, klaserne presses hele og der fermenteres uden brug af gær. Til eksempelvis Cuvee Laurence tager man sågar de gamle kæmpestore tønder i brug, som ellers kun de færreste bruger i dag, hvor alt skal gøres drikkemodent på rekordtid.

I 2011 faldt far og datter over en vingård 6 km nord for Chateauneuf du Pape. Gård og tilhørende vinmarker på godt 60 hektar var til salg … og på lidt under 20 minutter købte de stedet og døbte det Chateau Pegau. Her producerer familien især klassisk Côtes du Rhône og Villages - igen med respekt for terroir og historien. Og hvorfor ændre på noget, der har virket så glimrende i mange årtier … for ikke at sige århundreder

450,00
Lager: På lager
Featured Recommendations
Others also bought
You might also want
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: