e-mærket

Armagnac

Frankrigs ældste druebrændevin

Armagnac er den ældste type druebrændevin i Frankrig med en historie, der går helt tilbage til 1400-tallet – omkring 200 år før cognac. Drikken er baseret på hvidvin lavet af de samme druetyper som cognac: Colombard, Folle Blanche og Ugni Blanc, kombineret med druetypen Baco. I modsætning til cognac og whisky, som destilleres to gange, destilleres armagnac traditionelt kun én gang, hvilket giver en mere aromatisk og kompleks karakter. Efterfølgende lagres den på egefade efter samme regler som cognac.

Produktionen af armagnac er cirka 15 gange mindre end cognac, og hvor cognac ofte produceres af store firmaer med fokus på eksport, kommer armagnac typisk fra små, familieejede vingårde. Det giver en langt større smagsvariation, som opleves tydeligt i de tre armagnac-regioner: det elegante Bas-Armagnac, det kraftfulde Haut-Armagnac og det balancerede Ténarèze. Kun omkring halvdelen af al armagnac bliver eksporteret – resten bliver nydt lokalt og af dem, der virkelig ved, hvad de går efter.