e-mærket

The Chess Malt Collections

Skotsk whisky med træk og dybde

The Chess Malt Collection er ikke bare en whiskysamling – det er en flaskeformet hyldest til Skotlands stolte historie og dets folk. Her får du chancen for at samle hele skakbrættet, én flaske ad gangen, som et ægte destilleret mesterværk.

I løbet af de kommende år vil samlingen tælle 32 unikke single malts – én for hver skakbrik: to konger, to dronninger, fire løbere, fire springere, fire tårne og seksten bønder. Fordelt ligeligt mellem sort og hvid opstår en balanceret og symbolsk samling, hvor hver whisky har sin egen karakter og baggrund.

Hver flaske er tappet som single cask i cask strength – uden koldfiltrering og uden karamel. Det betyder uforfalsket whisky i sin reneste og mest autentiske form – direkte fra fadet.

Fra forskellige destillerier, med forskellig alder, fadtype og personlighed, er The Chess Malt Collection en invitation til at smage dig gennem skotsk whisky – træk for træk.