Taylors vintage 2000 Quinta de Vargellas Vinha Velha port

Taylor’s Vargellas 2000
Vinha Velha
Vintage Port
Portugal
Firmaet Taylor’s - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammel. Taylor’s er et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængig. Taylor’s hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne til portvinene fra Taylor’s dyrkes i Douro dalen på Taylor’s egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco.
Denne portvin er produceret af et blend af forskellige lokale druesorter og har været lagret 2 år på egetræsfade.
Det er en utrolig elegant portvin med en dyb mørkerød, næsten sort, farve samt intens duft af solbær, blommer, lakrids, kaffe, krydderier og læder. Den har en fyldig, men samtidig næsten fløjlsblød frugtsmag, kraftige tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske portvin er særdeles velegnet til desserter, chokolad og ost eller som et glas “i utide” efter et godt måltid mad.
Om Vintage Port siges der, at den er drikkelig efter 4-5 år, men at den først virkelig kan nydes efter 15-20 år. Denne Vintage Port bør drikkes efter ca. 10 år, men vil uden tvivl udvikle sig i 30 år.
Pga. det naturlige depôt, der er i Vintage Port, skal man huske at lade flasken stå oprejst i 48 timer inden man åbner den - på den måde falder bundfaldet til bunds. Derefter bør man forsigtigt dekantere portvinen, således at bundfaldet bliver i flasken. Portvinen er klar til servering 2-3 timer efter dekanteringen - og bør drikkes inden for 24 timer efter åbningen.
Der er kun produceret et meget begrænset antal flasker af denne helt unikke portvin.

• 100 point i Wine Advocate, juli 2020
• 100 point i Wine Enthusiast, februar 2017
• 98 point af Robert Paker
• 95 point i Wine & Spirits
• 95 point i Wine Spectator
• 17 ud af 20 point af Jancis Robinson

1.995,00
Lager: På lager
Featured Recommendations
Others also bought
You might also want
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: